GTP – Good Trading Practice

Skal Coceral GTP-kode være med til at fastholde kundernes tillid til dine varer?

Coceral GTP-kode er en Europæisk privat standard for handel med og produktion af råvarer til foderstoffer og fødevarer. Standarden har fokus på styring af foder- og fødevaresikkerhed, samt den basale kvalitet.

Coceral GTP-kode er etableret for at sikre, at råvarer til foder- og fødevarer produceres, oplagres, transporteres og handles efter principper, der betragtes som ”godt håndværk” og i overensstemmelse med den strammere EU-lovgivning på området.

Fordele ved en GTP-certificering
Ved at få certificeret sit kvalitetsstyrings-system får virksomheden en kvalificeret vurdering af sit styringssystem og dermed øges foder- og fødevaresikkerheden. Risikoen for reklamationer og tilbagetrækning af produkter minimeres derfor. Et effektivt kvalitetsstyringssystem medvirker til at reducere fejlproduktion.

Generelle krav
GTP standarderne anvender samme principper, som den internationale fødevareindustri, dvs. proaktiv kvalitetssikring baseret på Hazard Analysis & Critical Control Points (HACCP), og dertil regler for bl.a. registreringer, rengøring, uddannelse og træning og meget mere, det der i fødevareindustrien kaldes GMP (Good Manufacturing Practice).

Sporbarhed
En anden vigtig del af sikkerhedsprogrammet er sporbarhed, der sikrer at alle fejl i foderkæden kan blive eftersporet hurtigt og nøjagtigt, så alle berørte produkter kan tilbagekaldes inden de evt. udgør en risiko for foder- eller fødevaresikkerheden

Certificering af GTP
Vi kan som certificerende organ certificere iht. GTP´s standard og råder over et stort, erfarent og velkvalificeret auditorkorps.

Du kan læse mere om GTP her
HAR DU SPØRGSMÅL?
+45 75 72 66 11
SEND EN E-MAIL