ISO 45001:2018 – Arbejdsmiljø

ISO 45001:2018 – Arbejdsmiljø

ISO 45001:2018 – Arbejdsmiljø

Et godt arbejdsmiljø fastholder dine medarbejdere

Arbejdsmiljøstandarden ISO 45001 er et godt tillæg til din miljøstandard.

I forbindelse med den lovpligtige indførelse af APV (arbejdspladsvurdering) kom der større fokus på arbejdsmiljøet. Derfor arbejder stadig flere virksomheder systematisk med deres arbejdsmiljø.

Mange virksomheder har allerede et certificeret ledelsessystem (ISO 9001:2015 / ISO 14001:2015) og her vil en udbygning med arbejdsmiljøledelse kunne ske rimelig nemt.

Godt styr på arbejdsmiljøet er til gavn for både medarbejdere og virksomhed. Fordi det med et certificeret arbejdsmiljøsystem bliver nemmere at dokumentere over for kunder og myndighederne, at virksomheden har fokus på arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljøledelse handler groft sagt om:

– At få gennemført en risikoanalyse, der kortlægger alle potentielle farer ved virksomhedens processer

– At få styr på, hvilke forhold i arbejdsmiljøet, der skal holdes øje med

– At få styr på, hvilke forhold, der skal forbedres

– At sikre, at planer og løfter bliver overholdt

– At sikre, at der sker løbende forbedringer

Hvis en virksomhed indfører systematisk arbejdsmiljøledelse, kan den få sit arbejdsmiljø certificeret, forudsat den opfylder kravene i standarden for arbejdsmiljøledelsessystemer ISO 45001.

Et certificeret arbejdsmiljøsystem bliver taget seriøst!

Når et arbejdsmiljøsystem er etableret og indført, kommer kronen på værket med den afsluttende officielle certificering. Med certificeringen beviser virksomheden overfor kunder, leverandører og sidst, men ikke mindst, myndighederne (fx Arbejdstilsynet), at den officielle standards forskellige krav opfyldes og at virksomheden har en vilje til fortsat at forbedre sit arbejdsmiljø.


Der kan være mange grunde til at blive certificeret:

– Det kan f.eks. være opfyldelse af krav fra kunderne eller myndigheder.

– Det kan være et ønske om at bruge certificeringen til at støtte virksomhedens image.

– Det kan være et ønske om at få et effektivt ledelsesværktøj.

– Overblik over evt. svage punkter og en systematisk registrering af fejl på arbejdsmiljøområdet.

– En certificering på dette område er med til at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Kronesmiley / Bekendtgørelse 1510

Du kan vælge at lade din ISO 45001 certificering omfatte bek. 1510.

Vi hjælper naturligvis med at få gennemført de nødvendige registreringer.