- Intertek
- >
- Upartiskhed og kompetence
Upartiskhed og kompetence
De to mest centrale krav, man altid må stille til et certificeringsorgan er UPARTISKHED og KOMPETENCE.
Med UPARTISKHED forstås, at certificeringsorganet og de personer, der bedømmer om en virksomhed opfylder certificeringskravene, skal være uafhængige af virksomheden, og de må ikke have nogen form for egne interesser i virksomheden.
Intertek DIC A/S har fokus på upartiskhed i certificeringsprocessen, og har derfor indført interne regler og procedurer, der sikrer, at eventuelle interessekonflikter identificeres og håndteres således, at de personer, der deltager i certificering af virksomheder, er uafhængige og kan arbejde objektivt.
Intertek DIC´s ledelse er ansvarlig for, at disse regler og procedurer følges, og Intertek DIC´s advisory board fører tilsyn med, at kravet om upartiskhed efterleves.
Med KOMPETENCE forstås, at certificeringsorganet og de personer, der kontrollerer om en virksomhed opfylder certificeringskravene, har tilstrækkelig indsigt i de processer og regler, der gælder for virksomheden og den pågældende branche.
Intertek DIC A/S sikrer via uddannelse af vore auditorer, at disse har et højt kompetenceniveau, og at kompetencen til stadighed vedligeholdes og udbygges.
Har du spørgsmål eller ønsker uddybning af ovenstående er du velkommen til at kontakte os.