IFS – International Featured Standards (Food)

IFS er en GFSI godkendt standard for sikkerhed og kvalitet i fødevarer og produktionsprocesser.

IFS anvendes af flere af Europas store detailkæder i fødevarebranchen som en måde at vurdere og kvalificere leverandører på og det er ikke ualmindeligt at det er et krav at være certificeret for at kunne levere til kæderne.

IFS standarden hjælper din virksomhed med at forbedre forståelsen af ​​kvalitets- og sikkerhedsprocesser på tværs af organisationen og gennem hele forsyningskæden. Den understøtter processer, der leverer ensartethed, gennemsigtighed og kundetilfredshed.

Standarden kan anvendes til alle typer og størrelser af virksomheder inden for forædling, handel og transport af fødevarer. En certificering viser at virksomheden tager sikkerhed, kvalitet, love og regler alvorlig og har implementeret processer, der har fokus på fødevaresikkerhed og kan leve op til specifikke kundekrav.

Intertek er akkrediteret for IFS fødevarestandarderne:

  • IFS Food (for virksomheder, der producerer og sælger fødevarer)
  • IFS Broker (for handelsvirksomheder)
  • IFS Logistics (for transportører)
  • IFS Wholesale – Cash and Carry (for grossister)

Fordelene ved en IFS Certificering:

  • Styrker dine produkter og virksomheden og dens image
  • Opbygger tillid hos forbrugeren
  • Åbner muligheder på nye markeder

Udover at udføre IFS Food tilbyder vi også GAP analyser. Vi har ekspertisen, erfaringen og den globale tilstedeværelse til at støtte og guide dig gennem hele certificeringsprocessen og hjælpe dig med at møde udfordringerne og maksimere fordelene ved en International Featured Standard-certificering.

Sådan bliver du certificeret:

Når vi i fællesskab har defineret opgaven og vi har fået de nødvendige oplysninger, vender vi tilbage med et tilbud på den ønskede opgave. Når tilbuddet er accepteret, planlægges opgaven i samråd med dig og derefter gennemføres audit. Når audit er afsluttet og eventuelle afvigelser er besvaret og lukket, udstedes et certifikat, som sendes til jer både som pdf og original med posten.

HAR DU SPØRGSMÅL?
+45 75 72 66 11
SEND EN E-MAIL